23948sdkhjf

Disse ti fødevarebrands er de mest populære blandt danskerne

Hvilke ti fødevarebrands vælger danskerne mon oftest at lægge i indkøbskurven, når vi er ude og købe ind? Det afslører en ny rapport, der går tæt på danskernes indkøbsvaner

Perioden mellem november 2022 og november 2023 var præget af høj inflation og stigende energipriser.

Men det har det ikke afholdt danskerne fra at købe ind. 

Og især nogle virksomheder har solgt mange fødevarer til danskerne.

I en tid, hvor mange har været optaget af at spare på pengene og jagte gode tilbud, er det interessant at se, hvilke fødevarebrands der har fundet vej ned i danskernes indkøbskurve flest gange.

Det skriver Consumer Panel Services GfK i en pressemeddelelse, der er baseret på Brand Footprint Europe-rapporten.

Den indsamler data fra 62 markeder på fem kontinenter og analyserer mere end 42.000 forbrugerbrands - private label-brands er ikke inkluderet.

- Danskere er glade for mejeriprodukter. Det ser man tydeligt i vores undersøgelse, hvor mejeriprodukter udgør mere end 60 % af det samlede antal gange varerne fra top-10-listen er endt i danskernes indkøbskurve.

Sammenlignet med andre europæere vælger danske forbrugere også at lægge mejeriprodukter oftere i indkøbskurven, hvor vores europæiske naboer oftere vælger drikkevarer som sodavand eller instant kaffe, udtaler Charlotte Horsten, Country Manager hos Consumer Panel Services GfK i Danmark.

I Danmark er mejeriprodukter fra Arla lagt i indkøbskurven mere end 5,5 gange oftere end for eksempel Coca-Cola-produkter. 

Dette forholder sig noget anderledes i resten af Europa, hvor produkter fra Coca-Cola lægges i indkøbskurven næsten 3,5 gange oftere end produkter fra Arla lægges i kurven.


Top-10 over de mest valgte fødevarebrands i Danmark:

1. Arla - lagt i indkøbskurven 86,1 mio. gange.

2. Schulstad - lagt i indkøbskurven 47 mio. gange.

3. Karolines Køkken - lagt i indkøbskurven 35,2 mio. gange.

4. Cheasy - lagt i indkøbskurven 32,2 mio. gange.

5. Lurpak - lagt i indkøbskurven 22,4 mio. gange.

6. Harboe - lagt i indkøbskurven 20,9 mio. gange.

7. Toms - lagt i indkøbskurven 19,4 mio. gange.

8. K-salat - lagt i indkøbskurven 18,4 mio. gange.

9. Pålækker - lagt i indkøbskurven 18,1 mio. gange.

10. Thise - lagt i indkøbskurven 17,5 mio. gange

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.152